Mette Lange

Autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi

Klinikken er pr. 1. april 2025 flyttet til
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 7A, 2000 Frederiksberg.

Samtale

Nogle gange har vi behov for at tale med andre for at komme videre i vores liv eller forstå vores egne tanker, følelser og handlinger. Ofte vil det at tale med én, der står os nær, være nok, men ikke altid. Vi har af og til behov for at tale med en person, som ikke følelsesmæssigt er personligt involveret.

Assistance

Hvis du har behov for professionel hjælp til udfordringer i dit liv, kan jeg tilbyde at tale med dig.  Jeg lægger vægt på respektfuldt nærvær, værdighed og meningsfuldhed, når vi taler sammen.

Tillid

Det kræver tillid at åbne sig for et andet menneske. Derfor indleder jeg altid et terapeutisk forløb med, at vi orienterer hinanden og afstemmer vores forventninger. Du får på den måde mulighed for at afgøre, om du oplever at kunne bruge mig som psykolog. Og jeg får mulighed for at vurdere, om jeg mener at kunne tilbyde dig den hjælp, som du gerne vil have.

Arbejdsområder

Individuel terapi

I individuel terapi beskæftiger jeg oftest med mennesker, der oplever eksistentielle udfordringer.

Din tilværelse kan pludselig opleves bragt ud af balance, fordi der er sket ændring i dine livsvilkår eksempelvis i forbindelse med identitetstab, sorg og krise. Eller du kan i længere tid have oplevet frustration, uro eller meningsløshed i forbindelse med tilværelsens spørgsmål. Angst, stress, depression, selvskadende adfærd og selvværdsproblemer kan være centrale vanskeligheder i sammenhæng hermed.

Formålet med at få individuel terapi i forbindelse med eksistentiel krise og sorg er at få støtte til at genvinde sin livsorientering eller revurdere sine livsværdier og mål. På den måde bliver det muligt igen at finde et ståsted i livet, der virker meningsfuldt for den enkelte.

Flerterapi

I familie- og parterapi kan jeg bl.a. tilbyde samtaler med fokus på tilknytning og relationsdannelse.

Forældre som i forbindelse med deres barns fødsel og tiden derefter har svært ved at føle den glæde ved eller tilknytning til deres spædbarn, som de forventede eller oplever at blive overvældet af ansvars- og utilstrækkelighedsfølelse, tilbydes forælder-barn-terapi. Forældre kan derved få støtte til at lære at aflæse og tolke det lille barns signaler. Støtte til det tidlige forældreskab kan være med til at optimere barnets trivsel samt  og følelsesmæssige og sociale udvikling. Formålet med forælder-barn-terapien er også at hjælpe den voksne til at forstå egne reaktionsmønstre samt få bearbejdet de følelsesmæssige forhold, som måtte stå i vejen for den nybagte forælders mulighed for at knytte an til og nyde sit lille barn.

Jeg tilbyder også par-terapi til mennesker, som ønsker hjælp til udfordringer i deres sameksistens eller ønsker støtte til at genfinde glæden i samspillet.

Når jeg tilbyder dig/jer terapi, er min fornemmeste opgave som psykolog at stille kvalificerede spørgsmål, så jeg kan støtte dig/jer i at finde de svar, som allerede eksisterer hos dig/jer, men uden for din/jeres bevidsthed. Jeg kan også tilbyde rådgivning. Her vil samtalerne være af mere vejledende karakter bl.a. i forbindelse med skilsmisseproblematik.

Rådgivning og supervision

Jeg tilbyder endvidere rådgivning og supervision. Ved rådgivning vil samtalerne være af mere vejledende karakter eksempelvis for forældre til børn med angst eller i forbindelse med skilsmisseproblematik.

Terapi

Spørgsmålet

Vi søger de svar, vi tror vi mangler.
Men det vi mangler er spørgsmål,
som kaster lys over de indre svar,
vi allerede har.

Jørn Toustrup i bogen “Autentisk nærvær i psykoterapi og i livet”.

Overordnet set tager mine behandlinger afsæt i humanistisk og eksistentialistisk funderet psykoterapi. Jeg anvender elementer fra den kognitive og metakognitive tilgang, hvis den problemstilling, du præsenterer, lægger op til dette.

Terapien er grundlæggende baseret på en dialog mellem dig som klient og mig som terapeut, hvor udgangspunktet er dit behov for fokus. Som terapeut er jeg ansvarlig for at skabe et tillidsfuldt rum, hvor du som klient med min hjælp kan få skabt den nødvendige struktur og/eller indsigt, som kan reducere eksempelvis kaotiske tanker og følelser, således at du får mulighed for at opnå overblik til at kunne afdække, prioritere samt tilstræbe at efterleve dine livsværdier, således at følelsen af at leve i overensstemmelse med dét, som er afgørende betydningsfuldt for dig, kommer i centrum.

Det er således udelukkende mit mål som terapeut at stræbe mod at skabe en sammenhæng, som giver mening for lige præcis dig som menneske. Dette betyder mere konkret, at jeg som terapeut baserer min terapi på respekten for, at kun du kan vide, hvad der er essentielt for dig. Min interesse er at bidrage til at igangsætte en proces, hvor det er dig, der definerer og er ansvarlig for processens retning og indhold. Jeg støtter gerne til at hjælpe dig til en afdækning og afklaring i forbindelse hermed, hvis du oplever behov for dette.

Når jeg tilbyder terapi, er min fornemmeste opgave som psykolog at stille kvalificerede spørgsmål, så jeg kan støtte dig i at finde de svar, som allerede eksisterer hos dig, men i periferien af eller udenfor din bevidsthed.

At gå i terapi handler ikke om, at jeg som psykolog skal forandre dig eller afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert for dig, men derimod at du bliver sikret støtte til at finde den mening med tilværelsen, som opleves afgørende og anvendelig for dig. At få mulighed for at leve i overensstemmelse med vore egne livsværdier sikrer nemlig det bedste udgangspunkt for oplevelse af meningsfuldhed, værdighed og livsglæde.

De anvendte psykoterapeutiske metoder justeres, som tidligere nævnt, i samarbejde med dig afhængig af problemstillingerne som præsenteres, men du vil altid opleve i større eller mindre udstrækning at blive spurgt ind til dine følelser, tanker, forestillinger, refleksioner over oplevelse af dig selv og andre, relationer til andre mennesker samt konkrete beskrivelser af hændelser og dine tidligere livserfaringer.

Terapeutisk arbejder jeg endvidere efter Dansk Psykologforenings regelsæt vedrørende etik og tavshedspligt, som fremgår af nedenstående link især side 31-37.

Regelsæt 2018-2021

Baggrund

Jeg er 60 år og uddannet såvel psykolog som fysioterapeut. I årene 2003-2009 har jeg været fuldtidsbeskæftiget som psykolog indenfor kommunalt regi og fra 2009-2015 har jeg været deltidsansat psykolog dels i kommunalt regi og dels i hospitalsregi ved siden af min private praksis. Fra 2015 har jeg været fuldtids i privatpraksis.

At jeg uddannelsesmæssigt har afsæt i såvel det psykologiske som fysiske aspekt af det levede menneskeliv er ligeledes et kendetegn ved min terapeutiske indfaldsvinkel, hvor jeg anlægger et helhedsorienteret perspektiv på individet og den præsenterede problematik. Udgangspunktet i behandlingen er naturligvis den terapeutisk samtale, men aspekter fra det fysiske inddrages i form af opmærksomhed på kropslige reaktioner og signaler.

I mit kommunale arbejde som psykolog har jeg arbejdet med pædagogisk-psykologisk rådgivning, behandling og vurdering i relation til børn og unge i aldersgruppen 0-18 år samt med terapi til forældre, hvor personlige problemer har stået i vejen for et hensigtsmæssigt samspil med deres barn. Endvidere har jeg en del erfaring indenfor området vedrørende plejeanbragte børn.

Jeg blev i 2006 autoriseret og i 2011 specialist i psykoterapi for voksne. Jeg deltager derudover løbende i kurser og efteruddannelse og kan eksempelvis nævne, at jeg har taget en 1årig spædbarnsobservationsuddannelse, 3 års efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi samt en 3 årig efteruddannelse i tilstandsdifferentieret psykoterapi. www.tdppsykoterapi.com .

Derudover er egenterapi og supervision væsentlige elementer i min forberedelse på at sikre en tilfredsstillende terapi for den enkelte klient.

Priser

Individuel terapi

1.200,- kr.

pr. session

Hver session varer 45 minutter.  Samtaler, jeg skal afregne med forsikringsselskab eller kommune direkte, afregnes med 1.250 kr. pr. session.

Individuel terapi med lægehenvisning 

Første gang 469,86 kr

Herefter 391,80 kr

Hver session varer 45 minutter og afregnes med 469,86 kr. ved første gang samtale og 391,80 kr. pr. efterfølgende session. Første samtale 90 min. 861,66 kr.

Individuel supervision

1.600,- kr.

pr. session

Hver session varer 60 minutter

Parsamtaler og familiebehandling

1.600,- kr.

pr. session

Hver session varer 60 minutter

Betaling, afbud m.v.

Betalingen finder sted efter hver session og der kan betales med kort (ikke Dankort), MobilePay eller kontanter.

Afbud skal være modtaget senest kl. 12.00 dagen før aftalt tidspunkt. For sent eller manglende afbud bliver takseret svarende til en session. Unge med henvisning til vederlagsfri behandling er ved for sent afbud eller udeblivelse forpligtet til at betale 391,80 kr. Alle klienter med lægehenvisning skal ved andet og følgende for sene afbud betale dobbelt honorar.

Kunder, som ønsker at gøre brug af deres sundhedsforsikring, bedes gøre opmærksom på dette inden indgåelse af aftale om opstart.

Kontakt 

Jeg kan kontaktes på tlf. 5176 1766. Du er velkommen til at ringe, når det passer dig på hverdage mellem kl 7.45 – 17.00.

Hvis jeg er forhindret i at besvare dit opkald, kan du lægge besked på min telefonsvarer med navn og telefon nr., hvorefter jeg vil kontakte dig, så snart det er muligt for mig dog senest indenfor 2 hverdage.

Det er muligt at booke tider online for klienter i forløb med henvisning fra egen læge samt for private klienter – Klik her Bemærk at det ikke er muligt for nye klienter at booke tider online.

Jeg tager i min klinik imod såvel lægehenviste som selvbetalende klienter samt klienter, som er dækket via diverse forsikringsselskaber.

Aktuelle ventetider vil fremgå af hjemmesiden www.sundhed.dk 

 

Øvrige oplysninger

Jeg kan oplyse, at jeg som autoriseret psykolog:

Nedenfor finder du vejledning til dine rettigheder som klient i min praksis:

Jeg assisterer gerne ved behov for personlig vejledning i fht. ovenstående.

Aut. Psykolog Mette Lange

Ydernummer 703745
CVR-nr. 29 87 18 09

Kontakt

Diakonissestiftelsen

Peter Bangsvej 7A,

2000 Frederiksberg.

Tlf. 51 76 17 66
Træffes bedst i tidsrummet 07.45 - 17.00

Privatlivspolitik | Cookie-politik